ATLANTIC KOMBU 50g

ATLANTIC KOMBU 50g

45,00 DKK

5.00 out of 5
1 Review

ATLANTIC KOMBU (Kelp eller Fingertang) 50g

Fingertang = Kombu = Laminaria digitata og Sukkertang = Royal Kombu = Lamninaria saccharina. Begge har en grovere struktur end Dulse. Den søde smag i Royal Kombu, skyldes et højt indhold af kulhydrater primært mannitol. Kombu eller Royal Kombu er obligatorisk i den japanske misosuppe. De kan bruges som krydderi og smagsforstærkere i supper, stuvninger, saucer og grøntsagsretter eller som garniture til fx fiskeretter. Udbødes i så lidt vand som muligt og lad simre i 20>40 min. uden at koge (al dente bid).

Bedømt som 5.00 ud af 5 baseret på 1 kundebedømmelse
(1 kundeanmeldelse)

Kombu, Fingertang eller på latin Laminaria digitata er en brunalge, som især kendes fra det asiatiske køkken, hvor den sammen med katsuobushi er obligatorisk i første dashi til misosuppe. Bladene af Kombu er typisk tykkere og sejere end Dulse. Derfor anbefales kogning før brug, men generelt bør tang koges så kort tid som muligt. Indhold af MSG og jod er meget højere end i Dulse. Kombu giver derfor en kraftig og robust umami- og havsmag. Velegnet til supper, salater og kogning sammen med bønner og andre bælgfrugter.

Kombu fra Atlanterhavet vokser vildt og høstes med håndkraft fra rene islandske have. Det tørres ved hjælp af vedvarende geotermisk energi for at du kan få den højeste kvalitet med lavt CO2-fodaftryk.

Kombu fra Atlanterhavet ligner japansk kombu og kendes også som søgræs. På Island kaldes Kombu hrossaþari.

 

Yderligere information

Vægt 50 g
Størrelse 29 x 17 x 2 cm

1 anmeldelse af ATLANTIC KOMBU 50g

  1. Vurderet 5 ud af 5

    Anders

    ”Må sige jeres indpakning i de små prøvepakker er super. Jeg ledte efter noget tang jeg kunne spise som en snack hen af dagen og Kombu var perfekt til dette formål. Det ser ud til I har gjort noget hen ad det samme med de store pakker af Kombu – i pæne snack stykker. Det er bare helt i top. Jeg bestilte fra 3 forskellige firmaer af forskelligt tang for at se hvad der smagsmæssigt og nemmest kunne blive en nem snack – og mit valg ramte jeres Kombu som nærmest er en slik at spise ud af posen. Nu er jeg dog ved at være lavvande på tang og intet Kombu tilbage – og det er jo ellers bare med og fortsætte med og vænne smagsløgene til de nye smage. Men allerede er de 2 Kombu varianter blevet en favorit. Tak for det gode produkt. Må Yahuah velsigne dig, hans søn Yeshua være dig værdsat og Helligånden i os alle. Må læseren have et langt og godt liv med stærkt helbred.”
    Hilsen Anders

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Need Help? Contact Us Leave Feedback

Category:

 

Opskrifter

Kombu er velegnet til supper, stuvninger, saucer og grøntsagsretter. For de bedste resultater blødgøres Kombu i vand i 10 minutter og simrer med i retter i 40 minutter. Du kan også prøve at tilføje strimler af Kombu til bønneretter for at forkorte tilberedningstiden.

 

Savoykål med Kombu

Tilberedning:
Lad svampene trække i 10 min i varmt vand. Gør det samme med Kombu. Skær tempe i firkanter på 5 x 2 cm og 1 cm. tykkelse. Steges i olie til de er gyldne på begge sider. Skær gulerødderne i
firkanter på 5 x 2 cm. og en tykkelse på 2-3 mm. Fyld en gryde halvt med kogende vand tilsat salt. Kog kålen i 2-3 min. Tag kålen op og fjern de yderste 2 til 3 blade som er blevet bløde. Fortsæt indtil der er samme antal blade som stykker af tempe. Tag kålbladene læg tempe, gulerod og svampe på. Lav en rulle ved at folde over enderne og hold rullen sammen med en cocktailpind.
Arrangér Kombu bladene på bunden af en storbundet gryde. Placér kålrullerne ovenpå tæt sammen. Hæld svampe- og Kombu-saften over og tilsæt en tsk. salt. Lad retten simre i 25 min.

(4 pers.)
Sværhedsgrad 2.
Tilberedningstid: 60 min.

Ingredienser:
1 savoykål el. lign.,
200 g. tempe (fermenteret sojaprodukt),
2-3 gulerødder,
få blade af Kombu,
tørrede svampe,
olie,
miso (soja pasta)

Byg og saltet torsk med Kombu

Tilberedning:
Vask risen i koldt vand og lad det dryppe af. Put ris, perlebyg og ½ kop koldt vand og en knivsp. salt i en trykkoger.
Dagen før vandes den saltede torsk ud i en skål med koldt vand.
Pochér torsken i vand med bouquet garni. Del den i mindre stykker før afkøling.
Opblød Kombu i 20 min i koldt vand.
Hæld 1 tsk. Olivenolie i en gryde, arrangér de snittede løg og 1 laurbærblad ovenpå, derefter et tyndt lag ris/byg blandingen, derefter et lag skivede kartofler, et tyndt lag af torskestykker, snittede hvidløg, gulerod, en smule timian, olie og flager af Kombu. Fortsæt lagene indtil alle ingredienser er brugt. Hæld vandm, inklusive det som Kombuen har trukket i, ned langs grydens sider indtil det dækker ingredienserne. Lad det simre under låg ved svag varme i 1 t. indtil alt vand er absorberet. Retten kan også tilberedes som gratin. Tilfør lidt mere vand fordi der fordamper mere ved tilberedning i ovn. Servér med grøn salat for at lette retten.

(4 pers.)
Sværhedsgrad: 3.
Tilberedningstid:

Ingredienser:
1/3 kop ris,
¾ kop perle byg,
350 g saltet torsk,
3 kartofler,
1 løg,
1 gulerod,
3 fed hvidløg,
et par blade Kombu,
3 laurbærblade,
olivenolie og timian

Sautéred kylling med Kombu

Tilberedning:
sautér de 4 kyllingstykker i smør indtil de er brune. Tilsæt Kombu skåret i lange strimler. Tilsæt årstidens grønt, rødvin, salt og peber og lad det simre i 15 min. Tag kyllingestykkerne op og damp noget af væsken af i ca. 5 min. Jævn saucen til ønsket konsistens. Servér sammen med frisk pasta, sautérede eller mosede kartofler. Kombu går fint sammen med de fleste kødretter.

(4 pers.)
Sværhedsgrad: 2.
Tilberedningstid: 45 min.

Ingredienser:
1 kylling delt i 4 stk.,
1 l. rødvin,
50 g. Kombu,
1 klat smør,
salt og peber

Grøntsagsterninger i Agar gelé med Kombu

Tilberedning:
Skyl gulerod og radis. Skræl kartoflerne og skær alle grøntsager i 1 cm firkanter. Bring vandet i kog med 3 knsp. Salt og tilsæt Kombu. Kog gulerod, radis og bønner i 3 min. og kartoflerne i 5 min. Lad grøntsagerne dryppe af, fjern Kombu og skyl det hele i koldt vand. Tilsæt Agar in det vand som grøntsagerne er kogt i og lad det koge i ca. 10 min. til det er opløst. Tilsæt en spsk. sojasauce.
Bland grøntsagerne. Tag 6-8 passende forme og læg lidt persille eller estragon eller kørvel i hver. Læg grøntsagsstykkerne i og hæld Agarvandet over. Sæt dem et køligt sted. Vend formene om og servér på salat med mayonnaise.

(4 pers.)
Sværhedsgrad: 2.
Tilberedningstid: 45 min

Ingredienser:
1 gulerod,
6 g. Agar pulver,
1 hvid kinaradis (mooli),
100 g. franske bønner,
2 faste kartofler,
1½ l. vand,
salt,
sojasauce,
1 blad Kombu