VINGETANG WAKAME – IRSK Øko – 500g

VINGETANG WAKAME – IRSK Øko – 500g

300,00 DKK

Vingetang (Alaria esculenta, Atlantisk Wakamé, Kelp)

Vingetang, eller måske bedre kendt som Wakamé i fiskehandlerens såkaldte tangsalat, anses for at være den fineste spisetang.  Det er en brunalge, men adskiller sig fra Sukkertang og Fingertang ved en grov bladribbe som bør fjernes efter udblødning. De ribbefri bladplader har næsten samme fine struktur som Dulse og kan bruges på samme vis. Vingetang kan bruges også typisk i første Dashi til Misosuppe. Tørret Vingetang kan opblødes i koldt vand og bliver næsten som friskhøstet. Den har en meget mild smag og kan spises som salat. Vingetang kan ristes på panden eller friteres og spises som snacks eller knuses over salat, ris eller grønsager.  Som nævnt er midterribben ret kraftig og sej. Derfor anbefales kogning til mørhed når den bruges som garniture.

”Fiberindholdet i tang er meget større end i grøntsager og frugt. Kostfibrene fremmer tarmfunktionen ved at optage vand, og alginaterne i brunalger synes også at have en vis positiv virkning ved at kunne binde og udskille tungmetaller og radioaktive isotoper som Strontium (90Sr) og Jod (131J).” Af prof. Ole G. Mouritsen, ”Tang-Grøntsager fra havet”

”Anvendelse af tang til at give maden saltsmag, har den sundhedsmæssige fordel, at overvægten af kaliumsalte i tangen ikke indvirker på natriumindholdet i blodet og derfor ikke er blodtryksforhøjende som almindeligt kogsalt.” Af prof. Ole G. Mouritsen. ”Tang – Grøntsager fra havet”

Yderligere information

Vægt 500 g

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Need Help? Contact Us Leave Feedback

Category:

.

Opskrifter

Wakamé har en mild smag som passer godt med andre grøntsager. Wakamé er fremragende i salater, supper, saucer, stuvninger og gryderetter og kan vikles om fisk og krydrede fyldblandinger. For de bedste resultater blødgøres Wakamé i 10 minutter eller natten over. Wakamé kan også ristes som snack eller bruges smuldret som krydderi. Wakamé bliver grøn ved tilberedning.

Hjemmebagt brød med Wakamé

Tilberedning:
Bland gær med mælk i et glas og lad det stå indtil det begynder at skumme. Bland resten af ingredienserne i en skål og tilsæt mælk og gær. Ælt i 10 min. og tilsæt Wakamé flagerne. Lad det stå ved stuetemperatur i 30 min. Del dejen i 10 stykker. Læg dejen i 2 smørsmurte bageforme og lad det hæve i 1 t. Bag ved 200 gr. C i 10 min og derefter ved 170 gr. C i 10 min. Tag brødet ud af formene og nyd det frisk eller toasted.

(4 pers.)
Sværhedsgrad: 2.
Tilberedningstid: 2½ t.

Ingredienser:
500 g. mel,
300 ml. mælk,
1 pose tørgær,
50 g smeltet smør,
10 g salt,
25 gWakamé flager,
10 g sukker.

Agurker med Wakamé

Tilberedning:

Udblød Wakamé i 5 min. Afdryp og fjern den hårde midterrib. Snit resten fint. Skræl agurken i striber af dekorative hensyn, skær i tynde skiver. Put agurker, Wakamé, 1 tsk. Salt og finthakke estragon i en salatskål. Pres det i en time ved at lægge en tallerken med ekstra vægt ovenpå. Hæld overskydende væde i en skål til senere brug. Kog tofuen skåret i 1 cm flager i meget let saltet vand i 5 min. Læg tofu, væden fra agrurkerne, misoen og vineddiken i en blender og mix til det bliver en blød creme. Hæld cremen over agurker og Wakamé. Det ser smukt ud og er delikat.

(4 pers.)
Sværhedsgrad: 2.
Tilberedningstid: 30 min. + 1 time

Ingredienser:
2 agurker,
20 g. Wakamé,
1 kvist estragon,
salt,
1 blok tofu (ca. 150 g.),
1 spsk. miso (helst hvidt),
1 spsk. risvinseddike.

Fisk med Wakamé og lime

Tilberedning:
Skær fisken i 1 cm tykke strimler. Drys med salt og vend fisken heri. Lad det stå i 1 t. for at række væden ud. Lad det dryppe af. Pres limefrugterne undtagen 1 og hæld saften over fisken og lad det marinere i 2 t.
Lad Wakamén trække i vand i 3-4 min. Fjern midterribben og skær bladene i firkanter som lægges over fisken sammen med fint snittede forårs- eller purløg. Lad det hvile i 5 min. men vent ikke for længe da Wakamé kan blive slimet. Servér med limeskiver.

(6 pers.)
Sværhedsgrad: 1.
Tilberedningstid:

Ingredienser:
600 g. fileter af hvid fisk (eks. torsk eller kuller),
½ kg limefrugter,
10 g. Wakamé blade,
salt,
peber,
forårsløg eller purløg